- Januar 2012
Den samlede efter- og videreuddannelsen i UCN får alle navnet act2learn og fremover kendes afdelingen under navnet UCN act2learn, som er specialiseret inden for 4 fagområder: act2learn LEDELSE & HR; act2learn PÆDAGOGIK; act2learn SUNDHED samt act2learn IT, DESIGN & BYGGERI.
Det "gamle" act2learn benævnes nu act2learn LEDELSE & HR, men arbejder stadig med medarbejder-, leder- og organisationsudvikling og er til stadighed den optimale kobling mellem styrkerne i konsulentverdenen og det kompetencegivende uddannelsessystem, som giver mulighederne for at tilbyde unikke udviklingsforløb for private som offentlige virksomheder.
For vore kunder og samarbejdspartnere betyder det nye navn derfor ikke andet end, at vi er blevet lidt bredere over skulderne og nu samarbejder om at tilbyde et bredt udpluk af kompetenceudvikling inden for flere fagområder.
- August 2010
act2learn flytter lokation over til Lindholm Brygge 35, 9400 Nørresundby. Vi flytter blandt andet adresse, idet den samlede efter- og videreuddannelse i UCN fysisk skal samles, således der kan opstå et tættere samarbejde og bredden kan udnyttes.
- Januar 2009
act2learn fusioneres med University College Nordjylland (UCN) og fremstår som et Ledelses- og konsulenthus i UCN. Alle ledelsesaktiviter samles på Rørdalsvej, hvor alle kompetencegivende lederuddannelser på grundlæggende, akademi- og diplomniveau udbydes til både private og offentlige virksomheder. Konsulentdelen fortsætter med fokus på leder- og medarbejderudvikling samt projektledelse og procesoptimering.
- November 2008
Center for virksomhedsudvikling skifter navn til act2learn - et navn som bedre matcher den nuværende identitet.
- November 2006
Center for virksomhedsudvikling indleder et formelt samarbejde med University College om at udbyde Diplomuddannelsen i Ledelse. Center for virksomhedsudvikling tilbyder nu sine kunder lederudvikling på grundlæggende niveau, Akademiniveau og Diplomniveau.
- Januar 2005
Center for virksomhedsudvikling bliver lagt ind under Nordjyllands Erhvervsakademi. Dette for at styrke HR udviklingen yderligere, således at Center for virksomhedsudvikling til stadighed i en konkurrencepræget verden kan være et dynamisk aktiv for kunderne, når de ønsker at udvikle sig inden for produktionsudvikling og HR-området i øvrigt.
- Januar 2000
Center for virksomhedsudvikling etableres som konsulenthus i regi af Aalborg tekniske skole med valget om at skærpe fokus på efteruddannelse inden for HR-området. Center for virksomhedsudvikling omfatter også internationale projektaktivitet.