Konsulentydelser
Hos UCN act2learn, LEDELSE & HR har vi specialiseret os i at tilrettelægge udviklingsforløb, som er specifikt målrettet din virksomheds behov. Vi skræddersyr kurser og udviklingsforløb målrettet netop dine og din virksomheds udfordringer med udgangspunkt i jeres strategier, visioner, kulturer og behov.
Succesen i et udviklingsforløb beror på et fællesskab af engagement fra både jer som kunde og os – et fællesskab, hvor vi opstiller mål og milepæle for processen. I samarbejdet med jer har vores proceskonsulenter ansvaret for at levere et så optimalt læringsforløb som muligt, og I som virksomhed har ansvaret for egen læring. I UCN act2learn, LEDELSE & HR vægter vi højt at skabe et åbent og lærende miljø. Blandt andet via vores egenudviklede træningsforløb, skaber vi de optimale muligheder for læring og udvikling.
Et udviklingsforløb kan have et organisatorisk fokus og rumme hele virksomheden fra bund til top, eller det kan være målrettet ledergruppen eller jeres medarbejdere. Vi har indgående erfaring med både korte og lange udviklingsforløb, med alt fra enkeltstående oplæg og foredrag til flerårige projekter.
Vi gennemfører udviklingsforløb bredt inden for HR-feltet, eksempelvis:
• Lederudviklingsforløb med fokus på det personlige lederskab • Udvikling af lederteam • Strategi og visionsprocesser • Innovation og forandringsledelse • Sundhedsledelse og sundhedspolitikker • Worklife Balance • Coaching forløb • Personprofiler og samarbejdsanalyser • Teamimplementering og -udvikling • LEAN og LEAN-ledelse
Ethvert samarbejde mellem UCN act2learn LEDELSE & HR og kunden starter med et indledende møde, hvor vi har mulighed for at lære jer som virksomhed godt at kende, høre om jeres udfordringer for derigennem af kunne afdække mål, ønsker og behov.
|